Det er vigtigt, at foreningen konstant sikrer sig en strøm af nye børnespillere, da det er i U6-U12 årgangene, at det er nemmest at rekruttere nye medlemmer.
Hvornår?
Rekrutteringsaktiviteter giver størst mening at gennemføre i august/september samt november/december i forhold til turneringsopstart og turneringsombrydning til jul.
Selve rekrutteringsaktiviteten børn ligge i skoletiden for at ikke håndboldspillende børn får stiftet bekendtskab med håndbold.
Målgruppe?
Erfaringsmæssigt er det bedst at rekruttere børn i (1.)2.-4. klasse med skoletiltag.
Foreningen sørger for:
- kontakte konsulenten med ønske om skoleaktivitet
- beslutte en termin (tilpasses skolens aktivitetskalender)
- stille med 3-6 hjælpere alt afhængig af programmets omfang (optimalt med de trænere, der skal træne årgangene i foreningen)
- evt. bespise hjælpere
- dele informationsmateriale ud til elever og lærere (folder rekvireres hos DHF)
Konsulenten sørger for:
- kontakt og aftale med skolen
- information til foreningen og skolen
- program og materialer
- at tilbyde skolen/lærerne kursus om "håndbold i skolen"
Det er en god idé at gøre denne form for rekrutteringsaktivitet til en fast tradition, som gennemføres hvert år uanset om foreningen mangler medlemmer.