Det er vigtigt, at foreningen konstant sikrer sig en strøm af nye børnespillere i U6/U8 årgangene. Ligeledes lægges fundamentet for inddragelse af forældreressourcen i rekrutteringen af børnespillere i disse årangene.
Hvornår?
Rekrutteringsaktiviteter målrettet SFO'er giver størst mening at gennemføre i periode fra foreningen begynder U6/U8 træningen til og med janaur.
Det er en god idé at følge SFO aktiviteten/erne op med en minihåndboldskole højst 14 dage efter SFO aktiviteten/erne. Dermed sikres, at børn og forældre bliver sluset ind i foreningen mens håndboldoplevelse er frisk i erindring.
Foreningen sørger for:
- kontakte konsulenten med ønske om SFO aktivitet
- beslutte en termin (tilpasses skolens aktivitetskalender)
- stille med 3-6 hjælpere alt afhængig af programmets omfang (optimalt med de trænere, der skal træne årgangene i foreningen)
- evt. bespise hjælpere
- dele informationsmateriale ud til SFO børn og pædagoger.
Konsulenten sørger for:
- kontakt og aftale med SFO
- information til foreningen og SFO
- program og materialer
Det er en god idé at gøre denne form for rekrutteringsaktivitet til en fast tradition, som gennemføres hvert år uanset om foreningen mangler medlemmer.