Udbetaling
Efter ønske fra især mange unge dommere, så har JHF´s bestyrelse vedtaget, at der oftere skal ske udbetaling af dommerhonorar m.v. til dommerne. Derfor vil der fremover ske udbetalinger 9 gange årligt som følger:
- 1. juli – 31/8 overføres til konto 1/9 (takststigning. Udbetales senest 2/9)
- 1. sept.-20/9 overføres til konto 1/10
- 21/9 – 20/10 overføres til konto 1/11
- 21/10 – 20/11 overføres til konto 1/12
- 21/11 – 31/12 overføres til konto 1/1 (afregnes snarest pga. KM - stigning 1/1).
- 1 / 1 – 20/2 overføres til konto 1/3
- 21/2 - 20/3 overføres til konto 1/4
- 21/3 - 20/4 overføres til konto 1/5
- 21/4 – 30/6 overføres til konto 1/7
I kreds 8 vil udbetalingen i 2011 følge den oprindelige aftale i kredsen.
Indberetning
Når man har lavet en elektronisk indberetning i en to-dommerkamp, så kan meddommeren nu se indberetningen. (HUSK: Vedr. indberetninger efter kampen: Den pågældende spiller SKAL orienteres om indberetning. I ungdomsrækker skal den holdansvarlige OGSÅ orienteres).
Rute / km m.v
Hver fredag (beregnes hver torsdag nat) kan den enkelte dommer se den ruteplan samt KM som systemet beregner for den kommende uges kampe pågældende er påsat. Påsættes man fredag eller senere eller laver man selv en korrektion til KM, så vil det kunne ses efter efterfølgende beregning.
2 dommerkampe / samkørsel
På samtlige kampe, hvor der skal bruges 2 dommere vil det blive lavet således, at den enkelte dommer får mulighed for at gå ind via HåndOffice for at ændre KM-antal, såfremt der har været helt eller delvist samkørsel. Såfremt dommeren ikke laver en korrektion, så vil det antal KM som systemet har beregnet komme til udbetaling.
BEMÆRK: Såfremt der skal ske ændring af KM eller indberetning af diæt skal det ske umiddelbar efter kampdagen.
Fra sidste sæson
400 kroners reglen
DHF´s bestyrelse har besluttet, at få præciseret over for distriktsforbundene, at de gældende skatte-regler skal overholdes. Det betyder, at en dommer ikke må modtage mere end 400 kr. i honorar (+ evt. 60 kr. i diæt) pr. dag for at fløjte. Såfremt man modtager et større beløb, så vil hele beløbet være skattepligtigt. Dette gælder også for private stævner. Ovenstående er blevet evalueret, og alle lever op til reglerne. Der har været en smutter eller to, men de er rettet.
Fremover vil dommerne opleve, at også DGI- og træningskampe vil fremgå af HåndOffice. Der arbejdes på højtryk på, at også private jule- og påskestævner m.v. påsættes (og udbetales) via systemet.